Publiceret 28-02-2023

Nyhedsbrev Marts 2023

Kære Alle.

Så går vi ind i den første forårsmåned og vi fornemmer så småt forårets komme og imødeser med glæde og forventning den varmere og lysere tider.

Der har desværre været lidt knuder i forbindelse med kontingentopkrævningen, men vi håber på, at der så småt er ved at komme styr på det, og at I vil komme en tur ind på kontoret, såfremt i har brug for hjælp.

Vores generalforsamling forløb endnu engang fantastisk og vi kan sige velkommen til en nyt Brugerråd.

Mange oplever at de ikke får mail fra os - vær sød at tjekke jeres spamfilter, ofte lander vi der, til I har godkendt os som afsender - Hjælp gerne andre, hvis I hører at de har udfordringer med dette.

Inga Vaaben har arbejdet hårdt på at få lavet en scrapbog til huset, som beskriver husets tilblivelse og hvad der er sket siden. Scrapbogen ligger i Caféen og alle må løbende opdatere den med ting der fortæller lidt om huset.

Vi takker Inga for det store arbejde og håber at alle vil støtte op om at holde scrapbogen i live.

Det lyseste forårshilsner

Fie og Nadia

Kalender

HUSK HUSK HUSK

Datoer til kalenderen:

01.03 Repaircafé kl. 10.00

03.03 Sorgcafé kl. 10.00

07.03 "Bridge i klasseværelset" kl. 13.00

13.03 Samerarmbånd i systuen kl. 10.00

14.03 "Bridge i klasseværelset" kl. 13.00

15.03 Workshop i kryddersnaps kl. 13.00

16.03. Vi spiser sammen kl. 18.00

17.03 "Bridge i klasseværelset" kl. 13.00

22.03 Hannes Køkken kl. 12.15

24.03 Yoga - aflyst

27.03 Yoga - aflyst

31.03 Blomsterbinding kl. 12.00

15.05-18.05 Bornholmertur

Sorg café

Fredag d. 3. marts kl. 10.00 mødes en lille gruppe i den nye sorg café, som Helle og Vagn står for.

Menneske til menneske deler vi vores erfaring med sorg i et roligt og varmt miljø.

Vi taler om det at miste og i det nære miljø har du mulighed for at høre eller blive hørt.

Alle der deltager har tavshedspligt.

 

Tilmelding på kontoret.

Hannes køkken

Onsdag d. 22. marts kl. 12.15 går Hanne i køkkenet og kreerer skøn mad til frokost.

Menuen er en dejlig lunende gryderet og det koster 35 kr.

Billetter købes på kontoret.

Tillykke og farvel

Tillykke

Vi ønsker tillykke med fødselsdagen til Bodil, Conny, Dorte K., Elise, Else S., Felix, Hanne K., Inge R., Jette N., Karen F., Kirsten P., Conny H., Lene S., Lis K., Lis F., Lisbeth K., Lisbeth V., Lone A., Maren, Marie O., Mary, Munnie, Nils, Palle, Pernille j., Steffen C. og Ulla C. som alle har fødselsdag i marts.

Farvel

Et sidste farvel og vores dybeste kondolence til Guttes familie og venner. Gutte ville være blevet 103 år i oktober og gik bort her i februar januar.

Vi spiser sammen

Vi spiser sammen

Torsdag d. 16. marts mødes vi igen til fællesspisning.

Menü: Stegt lever

Dessert: Frugtsalat

Pris 85 kr. Billet købes på kontoret.

Næste gang: 13. april 2023, Menu: Kalkunbryst i karry og Tiramisu.

Repair Café

1. marts starter vi op med en ny Repair Café i huset hver onsdag fra kl. 10-14.

Her kan du komme med din cykel, lynlås, radio, Ipad eller andet der ikke virker og få hjælp til at få det repareret.

Du kan vælge at vente i vores café eller komme igen kl. 14 og hente tingen - vi har ikke lager med plads til opbevaring.

I ventetiden kan man købe en kop kaffe og en bolle eller kage i vores hyggelige café.

Reparationen er gratis, dog skal man betale for materialer/reservedele. 

Samertasker

Mandag d. 13. marts kl. 10.00 vil Lone og Rie give en introduktion til syning af Samer tasker i systuen.

Har det din interesse, så kom og se hvad det er.

Fester

Som noget nyt, har vi valgt at nedlægge festudvalget. Det betyder dog ikke, at livet fremadrettet vil være uden fester - vi har bare brug for din hjælp til en opgave eller to.

Fremover vil der i ugerne inden en fest, blive hængt en seddel op med opgaver, som skal udføres den pågældende dag. Her kan man så skrive sig på til en opgave og være med til at sikre, at alle får en dejlig dag.

Denne fremgangsmåde er valgt for at hjælpe med, at det ikke bliver de samme der hver gang skal vaske op, stille borde op eller rydde op bagefter.

Der skal normalt bruges hjælp til følgende opgaver:

  • Borddækning og dekoration.
  • Tage imod billetter og byde velkommen.
  • Vaske op.
  • Tørre af - rydde af.
  • Hjælpe til i baren.
  • Borde og stole, opsætning.
  • Borde og stole, nedtagning.

 

Generalforsamling

Torsdag d. 23. februar 2023 afholdt vi under god ledelse af dirigent Ib Madsen en lovligt varslet generalforsamling.

Formandens lavede en fin beretning om de tiltag og ting der er sket i huset i løbet af det sidste år. Der kan læses mere i referatet.

Der blev afholdt et fint valg, hvor alle de nye opstillere fortalte lidt om sig selv inden.

Tak til alle der deltog og var med til at sikre generalforsamlingens afholdelse.

Vi vil også gerne sige tak til Inger og IB, som træder ud. Tak for det gode samarbejde og god vind fremover. Vi håber at se jer til mange hyggelige stunder i huset.

Det nye Brugerråd ser ud som følger:

Janne Rauvn Jensen Brugerrådsformand Valgt til 2024
Lone Bai Sørensen Næstformand Valgt til 2024
Anette Skov Kasserer Valgt til 2024
Carsten Høyer Menigt medlem Valgt til 2025
Karen Vaabengaard Menigt medlem Valgt til 2025
Ulla Fjelsted 1. Suppleant Valgt til 2025
Helle Gerner 2. Suppleant  Valgt til 2025
Søren Barslund Revisor Valgt til 2024
Tove Borghegn Revisorsuppleant Valgt til 2024

Nye medlemmer

I februar har vi sagt velkommen til Lisbeth Olsen, Kirsten Hansen, Claus Nedenskov og Rikke Rasmussen.

Vi håber på at kunne sige velkommen til flere nye medlemmer i løbet af året. Tag gerne en ven med!

Bridge i klasseværelset

Den 7., 14. og 21. marts kl. 13.00-14.30 vil Sanne Busk undervise i åbninger og svar med forskellige eksempler. Der undervises i jævn og ujævn hånd.

Her er tale om tavleundervisning, der vil ikke blive spillet kort.

Bindende tilmelding til 3 gange - Meld jer til på tavlen, så vi ved hvor meget materiale der skal printes.

Workshop i kryddersnaps

Onsdag d. 15. marts kommer Kirsten og fortæller lidt om kryddersnaps. Vi deler erfaringer og ideér. Der vil være smagsprøver, og har du nogle gode varianter, er du velkommen til at tage dem med.

Vi snakker om de forskellige kryddersnapse og hvor og hvilke ting man kan samle og lave dem af. Hvis nogen har interesse, finder vi en dag i løbet af foråret, hvor vi kan tage på tur og samle lidt.

Tur til Bornholm

Vi har fået et tilbud på en tur til Bornholm.

Vi tager afsted d. 15.-18 maj 2023.

Vi kører med Vikingbus rejser og overnatter på hotel Abildgaard i Sandkaas.

Prisen er 3.899 kr. pr. person i dobbeltværelse - tillæg på 1.020 kr. for enkeltværelse.

Program:

Efter ankomst til Rønne kører vi til Teglkås Fiskerleje, hvorefter vi besøger Vang og det store granitbrud. Herefter går turen til Hammershus og via Hammerhavn og Hammer Sø. Herefter går den til hotellet, hvor aftensmad venter inkl. øl/vin/vand.

På 2. dagen tager en tur til Helligdomsklipperne og herefter til Gudhjem, hvor der bliver god tid til at opleve byen og finde sig lidt frokost på egen regning. Bagefter besøger vi Østerlars rundkirke, Danmarks største rundkirke, entre ikke inkl. Efter det, går den til hotellet, hvor aftensmad venter inkl. øl/vin/vand.

3. dagen byder på en tur til Svaneke, hvor der er tid på egen hånd, til at besøge de mange skønne butikker. Herefter suser vi videre forbi Årsdale, Nexø og gennem Paradisbakkerne til Ekkodalen hvor der bliver tid til en lille gåtur. Undervejs får vi muligheden for at nyde udsigten fra Rytterknægten.

På dag 4 spiser vi morgenmad på hotellet og pakker bussen. Herefter går turen videre mod Rønne med et mindre stop ved et af de store stenbrud. I Rønne skal vi opleve "hovedstaden" og den smukke gamle gader. Sidst på eftermiddagen sejler vi fra Rønne og kører hjemad.

Tilmelding og billet køb sker på kontoret hos Fie.

Ved tilmelding betales depositum 1.500 kr.