Publiceret 26-01-2023

Nyhedsbrev August 2023

Kære Alle.

 

Så er min sommerferie godt overstået, efter 10 dages cykeltur på Samsø

er jeg nu klar med fornyet energi til alle de dejlige oplevelser der venter  i august måned.

Jeg håber alle har haft og har en god sommer, glæder mig til af se jer alle når huset kører som vanligt igen.

Der er flere hold der starter i august andre hold i start september.

Ellers er det med stor taknemmelighed af huset har kunnet være åbent hele sommeren takket være brugerrådet, cafedamerne og jer andre der tog ansvaret.

Tusind tak til jer - i gør en kæmpe forskel til glæde for alle os andre.

Fie 

 

Kalender

HUSK HUSK HUSK

Datoer til kalenderen:

04.08 Højelt genbrug

04.08 Fredagsbar kl.17.00

07.08 Linedance med Pia starter kl. 11.15

09.08 Zumba med Laila starter kl.11.15

09.08 Repair cafe kl. 10.00 til 12.00

11.08 Foredrag med Pia Thorgrimsen kl. 12.00

16.08 Repair cafe kl. 10.00 til 12.00

17.08 Vi spiser sammen kl. 18.00

22.08 Foredrag med Sofus "Fremtidsfuldmagt" kl. 14.00

22.08 Fisketur fra Helsingør 8.00 

23.08 Repair cafe kl. 10.00 til 12.00

30.08 Repair cafe kl. 10.00 til 12.00

 

Foredrag fremtidsfuldmagt

 

Tirsdag den 22. august kl. 14.00 kan du hører advokat

Sofus Borch Schaufuss fortælle om fremtidsfuldmagt.

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

Hvorfor skal vi tegne en fremtidsfuldmagt?

Hvad koster en fremtidsfuldmagt?

Hvad skal der stå i en fremtidsfuldmagt?

Tilmelding i bogen

Fredagsbar

Fredag den 1 september holder vi fredagsbar.

Du behøver ikke være medlem af huset for af deltage, så tag gerne din nabo og danseskoene med.

Der bliver budt op til dans med Swingtetten kl.18.30

kl. 17.00 tændes der op i grillen og her har du mulighed for af grille dit medbragte mad.

Drinks, vin, vand og øl kan købes. 

Ingen tilmelding 

Nyt om Huset

Flere spørger til om der er noget nyt fra kommunen om sammentænkningen med

dagplejen.

Det er der ikke, jeg har ikke hørt videre siden vores møde i start juni med John  Moos Sørensen.

Men vil skrive ud så snart jeg ved noget.

Tillykke

Tillykke

Vi ønsker tillykke med fødselsdagen til Anne Sommer, Annie Kjøller, Arne Sørensen, Birthe Nielsen, Elin Langholz, Flemming Palme, Helen Graü, Kirsten Bendix, Lis Hemlev, Lise-Lotte Hansen, Margot Brøndsted,

Palle Borgfjord, Poul Mortensen, Ritta Bendsen, Søren j. Larsen, Ulla Fjelsted som alle har fødselsdag i august.

 

Vi spiser sammen

Vi spiser sammen

Torsdag d. 17. august er der igen fællesspisning.

Menü: Grillet Laks

Dessert: Citronfromage

Pris 95 kr. Billet købes på kontoret.

Næste gang: 21. sept. 2023

Køkkenhjælp søges

Jeg søger to, som vil tage over og sikre at køkkenet fungerer tirsdag og torsdag fra kl. 9.30-13.30. 

Arbejdet består i at bage boller, lave kaffe og te, smører boller, bage kage, hvis man har lyst og overskud, lave bolledej til næste dag og ordne den løbende opvask.

 

De gode ting

Genbrugsteltet

 

Tak til alle jer der stiller op i denne tid i Højelt og Skærød genbrugstelte.

Det giver brugerrådet lidt penge af gøre godt med.

Hvad pengene skal bruges til bliver fremlangt til brugermøderne.

Der er brug for flere hænder til genbrugsteltene, da der skal stå 4 om dagen 2 om formiddagen og 2 om eftermiddagen fordelt på 3 dage.

Skulle du have lyst til af deltage, melder du dig enten på kontoret eller på tavlen.

Næste gang er i Skærød den 8-9-10 september.

 

Livets facetter

Fredag den 11. august kl. 12.00 kommer

Pia Thorgrimsen og fortæller om sin nyudgivet bog LIVETS FACETTER.

(Cecilie er hovedperson i bogen, og som så mange andre kvinder bliver hun offer for en smart psykopat, der forstår at bruge hendes forelskelse og forgabelse for sin egen vindings skyld.)

 

Du kender Pia fra Aktivitetshuset, hvor hun har sin gang til yoga, Zumba og sy værkstedet.

 

Pia er født i Charlottenlund 1950. Hendes liv førte hende gennem mange lande, både arbejdsmæssigt, men også på det mere følelsesmæssige niveau.

Lande som Tyskland, Spanien, Frankrig og Mellemøsten.

Pia er nu pensioneret og bor i Nordsjælland. Livets facetter er hendes debut.

Nye medlemmer

I Juli har vi sagt velkommen til Elisabeth Boesen., Jette Keller., Karin A. Olsen., Vivian Virkner.